Kom godt igang

Start med at læse her, hvis du er ny på DIF-Sitecore. Vejledningen gennemgår basale funktioner og vinduer i administrations-brugergrænsefladen.

DIF-Sitecore er Sitecore tilpasset Danmarks Idræts-Forbunds medlemmer og deres behov. Systemet er umiddelbart til at sætte sig ind i, hvis man i forvejen har arbejdet med andre Windowsprogrammer som f.eks. Word, Stifinder osv. idet den grafiske brugergrænseflade er opbygget som en PC med Windows installeret.

Denne vejledning vil tage dig igennem de første trin.

Start med at gå til administrationslogin og log dig ind. (F.eks. www.minside.dk/sitecore).

Øverst til venstre kan man vælge "Advanced" for at få flere muligheder når man logger ind. (A)
Midt på siden kan man indtaste sit brugernavn og kodeord. (B)
Under "user name" og "password" felterne finder man "Select user interface", hvor man kan vælge imellem de forskellige brugerflader. (C). Vælg "Desktop".

login
 

Når du har logget ind vil du se følgende:

desktop

Du kan dobbeltklikke på ikonerne på skrivebordet for at åbne programmer. Til at starte med ligger der er genvej til indholdsredigeringen ( A ) og mediebiblioteket ( B ), hvor du gemmer dine billeder, pdf osv.

Du kan også klikke på Sitecore-menuen ( C ) for at få adgang til programmerne.

sitecore menu

Indholdsredigeringen ( A ) er det sted, hvor du redigerer dine sider eller laver nye sider og her er en vejledning til det.

Mediebiblioteket ( B ) er stedet hvor du uploader dine billeder, pdf, worddokumenter - kort sagt alle dine filer, som ikke er selve websiden. Du kan oprette mapper under dit site og på den måde holde alle dine filer bedre organiseret.

Menubar og faneblade
Når man åbner indholdsredigering eller mediebibliotek vil man opdage den vandrette menubar øverst i vinduet. Menubaren indeholder funktioner afhængig af om du er det ene eller det andet sted, men fungerer ved at du klikker på det overordnede faneblad for at få vist de tilgængelige funktioner. Funktionerne gennemgås i de enkelte vejledninger, eller du kan læse om funktionerne i Sitecores komplette manual.

Du kan også skifte mellem indholdsredigering og mediebiblioteket i det samme vindue ved at trykke på knapperne nederst i vinduet. 

content editor

 

 
 

 
Link til Københavns Tennis Unions hjemmeside
Link til Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds hjemmeside
Link til Dansk Kegle Forbunds hjemmeside
Link til DIF-Sitecore Concepts RSS-feeds
 
DIF-Sitecore, DIF IT-Service, Danmarks Idræts-Forbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, E-mail, copyright